Konjugation
Aktiv
| Indikativ | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | 1. Person 1. praefringō 2. Person 2. praefringis 3. Person 3. praefringit | 1. Person 1. praefringimus 2. Person 2. praefringitis 3. Person 3. praefringunt |
| Futur | 1. Person 1. praefringam 2. Person 2. praefringes 3. Person 3. praefringet | 1. Person 1. praefringemus 2. Person 2. praefringetis 3. Person 3. praefringent |
| Imperfekt | 1. Person 1. praefringebam 2. Person 2. praefringebās 3. Person 3. praefringebat | 1. Person 1. praefringebāmus 2. Person 2. praefringebātis 3. Person 3. praefringebant |
| Perfekt | 1. Person 1. praefrēgī 2. Person 2. praefrēgisti 3. Person 3. praefrēgit | 1. Person 1. praefrēgimus 2. Person 2. praefrēgistis 3. Person 3. praefrēgērunt |
| Futur 2 | 1. Person 1. praefrēgerō 2. Person 2. praefrēgeris 3. Person 3. praefrēgerit | 1. Person 1. praefrēgerimus 2. Person 2. praefrēgeritis 3. Person 3. praefrēgerint |
| Plusquamperfekt | 1. Person 1. praefrēgeram 2. Person 2. praefrēgerās 3. Person 3. praefrēgerat | 1. Person 1. praefrēgerāmus 2. Person 2. praefrēgerātis 3. Person 3. praefrēgerant |
| Konjunktiv | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | 1. Person 1. praefringam 2. Person 2. praefringās 3. Person 3. praefringat | 1. Person 1. praefringāmus 2. Person 2. praefringātis 3. Person 3. praefringant |
| Imperfekt | 1. Person 1. praefringerem 2. Person 2. praefringerēs 3. Person 3. praefringeret | 1. Person 1. praefringerēmus 2. Person 2. praefringerētis 3. Person 3. praefringerent |
| Perfekt | 1. Person 1. praefrēgerim 2. Person 2. praefrēgeris 3. Person 3. praefrēgerit | 1. Person 1. praefrēgerimus 2. Person 2. praefrēgeritis 3. Person 3. praefrēgerint |
| Plusquamperfekt | 1. Person 1. praefrēgissem 2. Person 2. praefrēgissēs 3. Person 3. praefrēgisset | 1. Person 1. praefrēgissēmus 2. Person 2. praefrēgissētis 3. Person 3. praefrēgissent |
| Imperativ | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | praefringe! | praefringite! |
| Futur | 2. Person 2. praefringito! 3. Person 3. praefringito! | 2. Person 2. praefringitōte! 3. Person 3. praefringunto! |
| Infinitiv | |
|---|---|
| Präsens | praefringere |
| Perfekt | praefrēgisse |
| Futur | praefrāctūrum, am, um esse |
| Partizip | |
|---|---|
| Präsens | praefringens, praefringentis |
| Futur | praefrāctūrus, a, um |
Gerundium
| Genitiv | praefringendī |
|---|---|
| Dativ | praefringendō |
| Akkusativ | ad praefringendum |
| Ablativ | praefringendō |
Supinum
| praefrāctum |