diffamare
<ō, āvī, ātum 1.> poetischpoet ||dis-, fama|| (nachklassischnachkl.)Übersicht aller Übersetzungen
- dif-fāmāre
- Gerüchte verbreiten, verunglimpfendif-fāmāredif-fāmāre
Konjugation
Aktiv
| Indikativ | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | 1. Person 1. diffāmō 2. Person 2. diffāmās 3. Person 3. diffāmat | 1. Person 1. diffāmāmus 2. Person 2. diffāmātis 3. Person 3. diffāmant |
| Futur | 1. Person 1. diffāmābō 2. Person 2. diffāmābis 3. Person 3. diffāmābit | 1. Person 1. diffāmābimus 2. Person 2. diffāmābitis 3. Person 3. diffāmābunt |
| Imperfekt | 1. Person 1. diffāmābam 2. Person 2. diffāmābās 3. Person 3. diffāmābat | 1. Person 1. diffāmābāmus 2. Person 2. diffāmābātis 3. Person 3. diffāmābant |
| Perfekt | 1. Person 1. diffāmāvī 2. Person 2. diffāmāvisti 3. Person 3. diffāmāvit | 1. Person 1. diffāmāvimus 2. Person 2. diffāmāvistis 3. Person 3. diffāmāvērunt |
| Futur 2 | 1. Person 1. diffāmāverō 2. Person 2. diffāmāveris 3. Person 3. diffāmāverit | 1. Person 1. diffāmāverimus 2. Person 2. diffāmāveritis 3. Person 3. diffāmāverint |
| Plusquamperfekt | 1. Person 1. diffāmāveram 2. Person 2. diffāmāverās 3. Person 3. diffāmāverat | 1. Person 1. diffāmāverāmus 2. Person 2. diffāmāverātis 3. Person 3. diffāmāverant |
| Konjunktiv | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | 1. Person 1. diffāmem 2. Person 2. diffāmēs 3. Person 3. diffāmet | 1. Person 1. diffāmēmus 2. Person 2. diffāmētis 3. Person 3. diffāment |
| Imperfekt | 1. Person 1. diffāmārem 2. Person 2. diffāmārēs 3. Person 3. diffāmāret | 1. Person 1. diffāmārēmus 2. Person 2. diffāmārētis 3. Person 3. diffāmārent |
| Perfekt | 1. Person 1. diffāmāverim 2. Person 2. diffāmāveris 3. Person 3. diffāmāverit | 1. Person 1. diffāmāverimus 2. Person 2. diffāmāveritis 3. Person 3. diffāmāverint |
| Plusquamperfekt | 1. Person 1. diffāmāvissem 2. Person 2. diffāmāvissēs 3. Person 3. diffāmāvisset | 1. Person 1. diffāmāvissēmus 2. Person 2. diffāmāvissētis 3. Person 3. diffāmāvissent |
| Imperativ | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Präsens | diffāmā! | diffāmāte! |
| Futur | 2. Person 2. diffāmāto! 3. Person 3. diffāmāto! | 2. Person 2. diffāmātōte! 3. Person 3. diffāmanto! |
| Infinitiv | |
|---|---|
| Präsens | diffāmāre |
| Perfekt | diffāmāvisse |
| Futur | diffāmātūrum, am, um esse |
| Partizip | |
|---|---|
| Präsens | diffāmāns, diffāmantis |
| Futur | diffāmātūrus, a, um |
Gerundium
| Genitiv | diffāmandī |
|---|---|
| Dativ | diffāmandō |
| Akkusativ | ad diffāmandum |
| Ablativ | diffāmandō |
Supinum
| diffāmātum |