repullulare
<ō, āvī, ātum 1.>L. Annaeus Seneca d. J. Sen.,C. Plinius Caecilius Secundus (Plinius d. J.) Plin.Übersicht aller Übersetzungen
- wieder hervorsprießenre-pullulārere-pullulāre
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. repullulō 2. Person 2. repullulās 3. Person 3. repullulat | 1. Person 1. repullulāmus 2. Person 2. repullulātis 3. Person 3. repullulant |
Futur | 1. Person 1. repullulābō 2. Person 2. repullulābis 3. Person 3. repullulābit | 1. Person 1. repullulābimus 2. Person 2. repullulābitis 3. Person 3. repullulābunt |
Imperfekt | 1. Person 1. repullulābam 2. Person 2. repullulābās 3. Person 3. repullulābat | 1. Person 1. repullulābāmus 2. Person 2. repullulābātis 3. Person 3. repullulābant |
Perfekt | 1. Person 1. repullulāvī 2. Person 2. repullulāvisti 3. Person 3. repullulāvit | 1. Person 1. repullulāvimus 2. Person 2. repullulāvistis 3. Person 3. repullulāvērunt |
Futur 2 | 1. Person 1. repullulāverō 2. Person 2. repullulāveris 3. Person 3. repullulāverit | 1. Person 1. repullulāverimus 2. Person 2. repullulāveritis 3. Person 3. repullulāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. repullulāveram 2. Person 2. repullulāverās 3. Person 3. repullulāverat | 1. Person 1. repullulāverāmus 2. Person 2. repullulāverātis 3. Person 3. repullulāverant |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. repullulem 2. Person 2. repullulēs 3. Person 3. repullulet | 1. Person 1. repullulēmus 2. Person 2. repullulētis 3. Person 3. repullulent |
Imperfekt | 1. Person 1. repullulārem 2. Person 2. repullulārēs 3. Person 3. repullulāret | 1. Person 1. repullulārēmus 2. Person 2. repullulārētis 3. Person 3. repullulārent |
Perfekt | 1. Person 1. repullulāverim 2. Person 2. repullulāveris 3. Person 3. repullulāverit | 1. Person 1. repullulāverimus 2. Person 2. repullulāveritis 3. Person 3. repullulāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. repullulāvissem 2. Person 2. repullulāvissēs 3. Person 3. repullulāvisset | 1. Person 1. repullulāvissēmus 2. Person 2. repullulāvissētis 3. Person 3. repullulāvissent |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | repullulā! | repullulāte! |
Futur | 2. Person 2. repullulāto! 3. Person 3. repullulāto! | 2. Person 2. repullulātōte! 3. Person 3. repullulanto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | repullulāre |
Perfekt | repullulāvisse |
Futur | repullulātūrum, am, um esse |
Partizip | |
---|---|
Präsens | repullulāns, repullulantis |
Futur | repullulātūrus, a, um |
Gerundium
Genitiv | repullulandī |
---|---|
Dativ | repullulandō |
Akkusativ | ad repullulandum |
Ablativ | repullulandō |
Supinum
repullulātum |