praerigescere
<rigēscō, riguī, - 3.>(P.?) Cornelius Tacitus Tac.Übersicht aller Übersetzungen
- vorn erfrierenprae-rigēscereprae-rigēscere
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. praerigēscō 2. Person 2. praerigēscis 3. Person 3. praerigēscit | 1. Person 1. praerigēscimus 2. Person 2. praerigēscitis 3. Person 3. praerigēscunt |
Futur | 1. Person 1. praerigēscam 2. Person 2. praerigēsces 3. Person 3. praerigēscet | 1. Person 1. praerigēscemus 2. Person 2. praerigēscetis 3. Person 3. praerigēscent |
Imperfekt | 1. Person 1. praerigēscebam 2. Person 2. praerigēscebās 3. Person 3. praerigēscebat | 1. Person 1. praerigēscebāmus 2. Person 2. praerigēscebātis 3. Person 3. praerigēscebant |
Perfekt | 1. Person 1. praeriguī 2. Person 2. praeriguisti 3. Person 3. praeriguit | 1. Person 1. praeriguimus 2. Person 2. praeriguistis 3. Person 3. praeriguērunt |
Futur 2 | 1. Person 1. praeriguerō 2. Person 2. praerigueris 3. Person 3. praeriguerit | 1. Person 1. praeriguerimus 2. Person 2. praerigueritis 3. Person 3. praeriguerint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. praerigueram 2. Person 2. praeriguerās 3. Person 3. praeriguerat | 1. Person 1. praeriguerāmus 2. Person 2. praeriguerātis 3. Person 3. praeriguerant |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. praerigēscam 2. Person 2. praerigēscās 3. Person 3. praerigēscat | 1. Person 1. praerigēscāmus 2. Person 2. praerigēscātis 3. Person 3. praerigēscant |
Imperfekt | 1. Person 1. praerigēscerem 2. Person 2. praerigēscerēs 3. Person 3. praerigēsceret | 1. Person 1. praerigēscerēmus 2. Person 2. praerigēscerētis 3. Person 3. praerigēscerent |
Perfekt | 1. Person 1. praeriguerim 2. Person 2. praerigueris 3. Person 3. praeriguerit | 1. Person 1. praeriguerimus 2. Person 2. praerigueritis 3. Person 3. praeriguerint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. praeriguissem 2. Person 2. praeriguissēs 3. Person 3. praeriguisset | 1. Person 1. praeriguissēmus 2. Person 2. praeriguissētis 3. Person 3. praeriguissent |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | praerigēsce! | praerigēscite! |
Futur | 2. Person 2. praerigēscito! 3. Person 3. praerigēscito! | 2. Person 2. praerigēscitōte! 3. Person 3. praerigēscunto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | praerigēscere |
Perfekt | praeriguisse |
Futur | - |
Partizip | |
---|---|
Präsens | praerigēscens, praerigēscentis |
Futur | - |
Gerundium
Genitiv | praerigēscendī |
---|---|
Dativ | praerigēscendō |
Akkusativ | ad praerigēscendum |
Ablativ | praerigēscendō |
Supinum
- |