interfieri
<fīō, - 0.; passiv zu interficere>Übersicht aller Übersetzungen
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. interfīō 2. Person 2. interfīs 3. Person 3. interfit | 1. Person 1. interfīmus 2. Person 2. interfītis 3. Person 3. interfīunt |
Futur | 1. Person 1. interfīam 2. Person 2. interfīēs 3. Person 3. interfīet | 1. Person 1. interfīēmus 2. Person 2. interfīētis 3. Person 3. interfīent |
Imperfekt | 1. Person 1. interfīēbam 2. Person 2. interfīēbās 3. Person 3. interfīēbat | 1. Person 1. interfīēbāmus 2. Person 2. interfīēbātis 3. Person 3. interfīēbant |
Perfekt | 1. Person 1. interfactus sum 2. Person 2. interfactus es 3. Person 3. interfactus est | 1. Person 1. interfactī sumus 2. Person 2. interfactī estis 3. Person 3. interfactī sunt |
Futur 2 | 1. Person 1. interfactus erō 2. Person 2. interfactus eris 3. Person 3. interfactus erit | 1. Person 1. interfactī erimus 2. Person 2. interfactī eritis 3. Person 3. interfactī erunt |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. interfactus eram 2. Person 2. interfactus erās 3. Person 3. interfactus erat | 1. Person 1. interfactī erāmus 2. Person 2. interfactī erātis 3. Person 3. interfactī erant |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. interfīam 2. Person 2. interfīās 3. Person 3. interfīat | 1. Person 1. interfīāmus 2. Person 2. interfīātis 3. Person 3. interfīant |
Imperfekt | 1. Person 1. interfierem 2. Person 2. interfierēs 3. Person 3. interfieret | 1. Person 1. interfierēmus 2. Person 2. interfierētis 3. Person 3. interfierent |
Perfekt | 1. Person 1. interfactus sim 2. Person 2. interfactus sīs 3. Person 3. interfactus sit | 1. Person 1. interfactī sīmus 2. Person 2. interfactī sītis 3. Person 3. interfactī sint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. interfactus essem 2. Person 2. interfactus essēs 3. Person 3. interfactus esset | 1. Person 1. interfactī essēmus 2. Person 2. interfactī essētis 3. Person 3. interfactī essent |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | interfī | interfīte |
Futur | 2. Person 2. interfītō 3. Person 3. interfītō | 2. Person 2. - 3. Person 3. interfīuntō |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | interfierī |
Perfekt | interfactum esse |
Futur | interfactūrum, am, um esse |
Partizip | |
---|---|
Präsens | - |
Futur | interfactūrus, a, um |
Gerundium
Genitiv | - |
---|---|
Dativ | - |
Akkusativ | - |
Ablativ | - |
Supinum
interfactum |