impetere
<ō, im-petere, - 3.> (unklassischunkl.)Übersicht aller Übersetzungen
- anfallen, angreifen, beschuldigenim-petereim-petere
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. impetō 2. Person 2. impetis 3. Person 3. impetit | 1. Person 1. impetimus 2. Person 2. impetitis 3. Person 3. impetunt |
Futur | 1. Person 1. impetam 2. Person 2. impetes 3. Person 3. impetet | 1. Person 1. impetemus 2. Person 2. impetetis 3. Person 3. impetent |
Imperfekt | 1. Person 1. impetebam 2. Person 2. impetebās 3. Person 3. impetebat | 1. Person 1. impetebāmus 2. Person 2. impetebātis 3. Person 3. impetebant |
Perfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Futur 2 | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. impetam 2. Person 2. impetās 3. Person 3. impetat | 1. Person 1. impetāmus 2. Person 2. impetātis 3. Person 3. impetant |
Imperfekt | 1. Person 1. impeterem 2. Person 2. impeterēs 3. Person 3. impeteret | 1. Person 1. impeterēmus 2. Person 2. impeterētis 3. Person 3. impeterent |
Perfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | impete! | impetite! |
Futur | 2. Person 2. impetito! 3. Person 3. impetito! | 2. Person 2. impetitōte! 3. Person 3. impetunto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | impetere |
Perfekt | - |
Futur | - |
Partizip | |
---|---|
Präsens | impetens, impetentis |
Futur | - |
Gerundium
Genitiv | impetendī |
---|---|
Dativ | impetendō |
Akkusativ | ad impetendum |
Ablativ | impetendō |
Supinum
- |