degradare
<ō, āvī, ātum 1.> ||gradus|| (spätlateinischspätl.,Kirchenlatein eccl.)Übersicht aller Übersetzungen
- herabsetzen, degradierendē-gradāredē-gradāre
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēgradō 2. Person 2. dēgradās 3. Person 3. dēgradat | 1. Person 1. dēgradāmus 2. Person 2. dēgradātis 3. Person 3. dēgradant |
Futur | 1. Person 1. dēgradābō 2. Person 2. dēgradābis 3. Person 3. dēgradābit | 1. Person 1. dēgradābimus 2. Person 2. dēgradābitis 3. Person 3. dēgradābunt |
Imperfekt | 1. Person 1. dēgradābam 2. Person 2. dēgradābās 3. Person 3. dēgradābat | 1. Person 1. dēgradābāmus 2. Person 2. dēgradābātis 3. Person 3. dēgradābant |
Perfekt | 1. Person 1. dēgradāvī 2. Person 2. dēgradāvisti 3. Person 3. dēgradāvit | 1. Person 1. dēgradāvimus 2. Person 2. dēgradāvistis 3. Person 3. dēgradāvērunt |
Futur 2 | 1. Person 1. dēgradāverō 2. Person 2. dēgradāveris 3. Person 3. dēgradāverit | 1. Person 1. dēgradāverimus 2. Person 2. dēgradāveritis 3. Person 3. dēgradāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. dēgradāveram 2. Person 2. dēgradāverās 3. Person 3. dēgradāverat | 1. Person 1. dēgradāverāmus 2. Person 2. dēgradāverātis 3. Person 3. dēgradāverant |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēgradem 2. Person 2. dēgradēs 3. Person 3. dēgradet | 1. Person 1. dēgradēmus 2. Person 2. dēgradētis 3. Person 3. dēgradent |
Imperfekt | 1. Person 1. dēgradārem 2. Person 2. dēgradārēs 3. Person 3. dēgradāret | 1. Person 1. dēgradārēmus 2. Person 2. dēgradārētis 3. Person 3. dēgradārent |
Perfekt | 1. Person 1. dēgradāverim 2. Person 2. dēgradāveris 3. Person 3. dēgradāverit | 1. Person 1. dēgradāverimus 2. Person 2. dēgradāveritis 3. Person 3. dēgradāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. dēgradāvissem 2. Person 2. dēgradāvissēs 3. Person 3. dēgradāvisset | 1. Person 1. dēgradāvissēmus 2. Person 2. dēgradāvissētis 3. Person 3. dēgradāvissent |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | dēgradā! | dēgradāte! |
Futur | 2. Person 2. dēgradāto! 3. Person 3. dēgradāto! | 2. Person 2. dēgradātōte! 3. Person 3. dēgradanto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | dēgradāre |
Perfekt | dēgradāvisse |
Futur | dēgradātūrum, am, um esse |
Partizip | |
---|---|
Präsens | dēgradāns, dēgradantis |
Futur | dēgradātūrus, a, um |
Gerundium
Genitiv | dēgradandī |
---|---|
Dativ | dēgradandō |
Akkusativ | ad dēgradandum |
Ablativ | dēgradandō |
Supinum
dēgradātum |