denormare
<ō, de-normare, - 1.> ||norma||Übersicht aller Übersetzungen
- aus dem rechten Winkel bringen, unregelmäßig machendē-nōrmāredē-nōrmāre
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēnōrmō 2. Person 2. dēnōrmās 3. Person 3. dēnōrmat | 1. Person 1. dēnōrmāmus 2. Person 2. dēnōrmātis 3. Person 3. dēnōrmant |
Futur | 1. Person 1. dēnōrmābō 2. Person 2. dēnōrmābis 3. Person 3. dēnōrmābit | 1. Person 1. dēnōrmābimus 2. Person 2. dēnōrmābitis 3. Person 3. dēnōrmābunt |
Imperfekt | 1. Person 1. dēnōrmābam 2. Person 2. dēnōrmābās 3. Person 3. dēnōrmābat | 1. Person 1. dēnōrmābāmus 2. Person 2. dēnōrmābātis 3. Person 3. dēnōrmābant |
Perfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Futur 2 | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēnōrmem 2. Person 2. dēnōrmēs 3. Person 3. dēnōrmet | 1. Person 1. dēnōrmēmus 2. Person 2. dēnōrmētis 3. Person 3. dēnōrment |
Imperfekt | 1. Person 1. dēnōrmārem 2. Person 2. dēnōrmārēs 3. Person 3. dēnōrmāret | 1. Person 1. dēnōrmārēmus 2. Person 2. dēnōrmārētis 3. Person 3. dēnōrmārent |
Perfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - | 1. Person 1. - 2. Person 2. - 3. Person 3. - |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | dēnōrmā! | dēnōrmāte! |
Futur | 2. Person 2. dēnōrmāto! 3. Person 3. dēnōrmāto! | 2. Person 2. dēnōrmātōte! 3. Person 3. dēnōrmanto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | dēnōrmāre |
Perfekt | - |
Futur | - |
Partizip | |
---|---|
Präsens | dēnōrmāns, dēnōrmantis |
Futur | - |
Gerundium
Genitiv | dēnōrmandī |
---|---|
Dativ | dēnōrmandō |
Akkusativ | ad dēnōrmandum |
Ablativ | dēnōrmandō |
Supinum
- |