defensare
<ō, āvī, ātum 1.> ||defendere|| (unklassischunkl.)Übersicht aller Übersetzungen
- eifrig abwehren, energisch verteidigendēfēnsāredēfēnsāre
Konjugation
Aktiv
Indikativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēfēnsō 2. Person 2. dēfēnsās 3. Person 3. dēfēnsat | 1. Person 1. dēfēnsāmus 2. Person 2. dēfēnsātis 3. Person 3. dēfēnsant |
Futur | 1. Person 1. dēfēnsābō 2. Person 2. dēfēnsābis 3. Person 3. dēfēnsābit | 1. Person 1. dēfēnsābimus 2. Person 2. dēfēnsābitis 3. Person 3. dēfēnsābunt |
Imperfekt | 1. Person 1. dēfēnsābam 2. Person 2. dēfēnsābās 3. Person 3. dēfēnsābat | 1. Person 1. dēfēnsābāmus 2. Person 2. dēfēnsābātis 3. Person 3. dēfēnsābant |
Perfekt | 1. Person 1. dēfēnsāvī 2. Person 2. dēfēnsāvisti 3. Person 3. dēfēnsāvit | 1. Person 1. dēfēnsāvimus 2. Person 2. dēfēnsāvistis 3. Person 3. dēfēnsāvērunt |
Futur 2 | 1. Person 1. dēfēnsāverō 2. Person 2. dēfēnsāveris 3. Person 3. dēfēnsāverit | 1. Person 1. dēfēnsāverimus 2. Person 2. dēfēnsāveritis 3. Person 3. dēfēnsāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. dēfēnsāveram 2. Person 2. dēfēnsāverās 3. Person 3. dēfēnsāverat | 1. Person 1. dēfēnsāverāmus 2. Person 2. dēfēnsāverātis 3. Person 3. dēfēnsāverant |
Konjunktiv | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | 1. Person 1. dēfēnsem 2. Person 2. dēfēnsēs 3. Person 3. dēfēnset | 1. Person 1. dēfēnsēmus 2. Person 2. dēfēnsētis 3. Person 3. dēfēnsent |
Imperfekt | 1. Person 1. dēfēnsārem 2. Person 2. dēfēnsārēs 3. Person 3. dēfēnsāret | 1. Person 1. dēfēnsārēmus 2. Person 2. dēfēnsārētis 3. Person 3. dēfēnsārent |
Perfekt | 1. Person 1. dēfēnsāverim 2. Person 2. dēfēnsāveris 3. Person 3. dēfēnsāverit | 1. Person 1. dēfēnsāverimus 2. Person 2. dēfēnsāveritis 3. Person 3. dēfēnsāverint |
Plusquamperfekt | 1. Person 1. dēfēnsāvissem 2. Person 2. dēfēnsāvissēs 3. Person 3. dēfēnsāvisset | 1. Person 1. dēfēnsāvissēmus 2. Person 2. dēfēnsāvissētis 3. Person 3. dēfēnsāvissent |
Imperativ | Singular | Plural |
---|---|---|
Präsens | dēfēnsā! | dēfēnsāte! |
Futur | 2. Person 2. dēfēnsāto! 3. Person 3. dēfēnsāto! | 2. Person 2. dēfēnsātōte! 3. Person 3. dēfēnsanto! |
Infinitiv | |
---|---|
Präsens | dēfēnsāre |
Perfekt | dēfēnsāvisse |
Futur | dēfēnsātūrum, am, um esse |
Partizip | |
---|---|
Präsens | dēfēnsāns, dēfēnsantis |
Futur | dēfēnsātūrus, a, um |
Gerundium
Genitiv | dēfēnsandī |
---|---|
Dativ | dēfēnsandō |
Akkusativ | ad dēfēnsandum |
Ablativ | dēfēnsandō |
Supinum
dēfēnsātum |